Takket være Allen Carrs bog
Endelig ikke-ryger! og nikotintyggegummi, er jeg færdig med at ryge. 27 år er nok.
Mine lunger og smagsløg takker mig. Jeg har frihed til selv at vælge, hvad jeg skal købe og hvornår jeg skal gå udenfor og i hvilket vejr. Min rygrad er blevet mere rank og jeg er kun hysterisk antiryger i mit hjem og min bil.
Jeg er blevet fristet over evne, men det var ingen succes. Den gode fornemmelse af tilfredsstillelse var der ikke mere. Jeg har i stedet søgt den hos vingummi, lakrids og lagkage, men det giver ingen lækkerdulmen.
Elevøgler og kollegaer feriejubler. Solen skinner. Printeren virker. Jeg har tålmodige venner, tag over hovedet og arbejde nok. Armene burde være svære at få ned, men i stedet går jeg rundt og hænger med næbbet.
Afhængighedsuhyret giver ikke slip så let.
24.06 /10 | 00:34 | 4 har sagt noget
Yngsteøglen og jeg har haft en enestående vinterferie
herovre, og en ligeså oplevelsesrig hjemtur.
Vi er gået fra forsinkelse til forsinkelse. Alt har gjort sig den ypperste umage for overhovedet ikke at passe sammen på nogen måde.
Aldrig har vi skullet spare så meget tid på transport (og lære øglen, at bil godt kan undværes i et moderne samfund). Aldrig har vi ventet så meget og aldrig har turen fra Ålborg til Hornsherred varet så længe. 21 timer. Enogtyve timer.
Aldrig har jeg oplevet så gennemført dårlig service af et
flyselskab, der med et skuldertræk sendte mor og febersygt barn ud i vinterkulden - til et nattelukket transportsystem.
Og aldrig har venners tilbud om madras og sofa halvvejs gennem strabadserne været mere velkomment og omsorgsfuldt.
For dælen da, hvor har vi oplevet en masse. Langt mere, end hvis vi havde taget den lette løsning og bilen.
19.02 /10 | 16:49 | 2 har sagt noget
Imens jeg er optaget af at stå i gryderet til op over anklerne på job#2, er der tid til at stå og småfilosofere (og ærgre sig lidt over, at der ikke var lejlighed til at studere sociologi, antropologi el.lign.).
Sådan et sygehus er en kæmpe maskine i flere etager. Nederst og fjernest er opvasken. Vores naboer er rengøringen og portørerne. En sjælden gang får vi besøg af en sygeplejerske på madafhentningsvisit - ellers løber vi selv op med det.
Der er et uskrevet hilse-kodeks. Hvem hilser på hvem først og sker det bydende, overbærende eller ligeværdigt. Er det med lyd eller er et nik med hovedet nok.
Det er ikke helt let at være weekendafløser og smutte ind i en anden omgangsform; arbejdsidentiteten synes at følge hverdagsjobbet, hvor vi er vant til andre systemer.
For at gøre det let for os selv, er vi et par stykker, der hilser højt og smilende til alle vi møder. Det er sjovt at se reaktionerne. Mest af alt er vi meget forvirrende og forstyrrende.
13.02 /10 | 23:20 | 4 har sagt noget
Min afghanske kollega har sunget hjerteskærende sange om mandens ensomme og barske kamp i naturen, mellem bjergene, i regnvejr og ingen kvinder. Men rigeligt med æsler. Nød lærer.
Min thailandske kollega har vist opgivet mig. Jeg kan sige "gryde". Sådan da. Nogle gange får jeg sagt "ærter" i stedet. Selv kan jeg ikke høre forskel.
Pashto er langt lettere. Der er der i det mindste et par konsonanter at hænge vokalerne op på. Mit ordforråd dækker nu en udsøgt fornærmelse, en nationalspise og ordet for forplantning.
Sjovt nok er det ord i samme genre, vi lærer fremmedsprogede, der kommer til Danmark: Dumme svin, rødgrød med fløde og bolle.
Så vidt jeg husker fra lærerseminariet, optræder disse ord ikke på listen af absolut nødvendige grundord i ordforrådet, så måske er det et tværkulturelt fænomen, eller også har nogen opdaget et bydende behov for at mestre dem. Jeg er i hvert fald blevet terpet grundigt igennem i dag.
31.01 /10 | 19:25 | 0 har sagt noget
En fantastisk vellykket tur til Zoo med elevøgler, hvor de oplevede så meget på turen ind og hjem, at Zoo sagtens havde kunnet undværes.
Højhuse. Nøøøj! Graffiti. Wow! Sygt mange biler. En bustur i myldretiden. Den franske skole på udflugt og en sølle alkoholikerstakkel og politi på stationen.
Elevøgler på 10 år er guddommelige; man sanser verden på ny i deres selskab.
29.01 /10 | 19:24 | 1 har sagt noget
I sommer syntes jeg det var en fantastisk ide at lave et forløb om nordens dyr og lægge vejen forbi Zoologisk Have en kold vinterdag.
I dag blev jeg træt af at tysse på elevøgler, der er for glade til at være i nærheden af terminsprøverne. Derfor annoncerede jeg ude-ordning i alle frikvarterer, så længe prøverne varer.
På fredag er det koldere end koldt, og endnu koldere på Valby Bakke, og jeg kommer værsesartig til selv at trække i overlevelsesdragten, når jeg som gårdvagt skal rundere terrænet de næste par dage.
Det der blev besluttet i den allerbedste hensigt, tager intet hensyn til min magelighed. Og jeg har ingen mulighed for at fralægge ansvaret til anden side. Pokkers også.
25.01 /10 | 21:46 | 0 har sagt noget
manyPix
