Min afghanske kollega har sunget hjerteskærende sange om mandens ensomme og barske kamp i naturen, mellem bjergene, i regnvejr og ingen kvinder. Men rigeligt med æsler. Nød lærer.
Min thailandske kollega har vist opgivet mig. Jeg kan sige "gryde". Sådan da. Nogle gange får jeg sagt "ærter" i stedet. Selv kan jeg ikke høre forskel.
Pashto er langt lettere. Der er der i det mindste et par konsonanter at hænge vokalerne op på. Mit ordforråd dækker nu en udsøgt fornærmelse, en nationalspise og ordet for forplantning.
Sjovt nok er det ord i samme genre, vi lærer fremmedsprogede, der kommer til Danmark: Dumme svin, rødgrød med fløde og bolle.
Så vidt jeg husker fra lærerseminariet, optræder disse ord ikke på listen af absolut nødvendige grundord i ordforrådet, så måske er det et tværkulturelt fænomen, eller også har nogen opdaget et bydende behov for at mestre dem. Jeg er i hvert fald blevet terpet grundigt igennem i dag.
31.01 /10 | 19:25 | 0 har sagt noget
En fantastisk vellykket tur til Zoo med elevøgler, hvor de oplevede så meget på turen ind og hjem, at Zoo sagtens havde kunnet undværes.
Højhuse. Nøøøj! Graffiti. Wow! Sygt mange biler. En bustur i myldretiden. Den franske skole på udflugt og en sølle alkoholikerstakkel og politi på stationen.
Elevøgler på 10 år er guddommelige; man sanser verden på ny i deres selskab.
29.01 /10 | 19:24 | 1 har sagt noget
I sommer syntes jeg det var en fantastisk ide at lave et forløb om nordens dyr og lægge vejen forbi Zoologisk Have en kold vinterdag.
I dag blev jeg træt af at tysse på elevøgler, der er for glade til at være i nærheden af terminsprøverne. Derfor annoncerede jeg ude-ordning i alle frikvarterer, så længe prøverne varer.
På fredag er det koldere end koldt, og endnu koldere på Valby Bakke, og jeg kommer værsesartig til selv at trække i overlevelsesdragten, når jeg som gårdvagt skal rundere terrænet de næste par dage.
Det der blev besluttet i den allerbedste hensigt, tager intet hensyn til min magelighed. Og jeg har ingen mulighed for at fralægge ansvaret til anden side. Pokkers også.
25.01 /10 | 21:46 | 0 har sagt noget
Det er svært at veksle mellem to jobtyper, hvor det ene sted er "Gør sådan her" og "Sådan skal det være", og det andet sted er "Jeg føler at det vil være bedst på denne måde, kan du evt. overveje hvad du føler en dag ved lejlighed?".
25.01 /10 | 10:19 | 0 har sagt noget
Der går så langt imellem, at jeg præsenterer mig for kylling og kiks, at jeg helt har glemt, hvor skidtmads jeg bliver af det. Gudskelov er det ikke K-intolerance: Kage, karry, kardemommeboller og kokød fungerer fint.
20.01 /10 | 20:02 | 0 har sagt noget
Når vi småløber ved opvaskebåndet og tømmer indholdet ned i kurvene, er lydtapetet en hvinende maskinstøj og Radio100s afvekslende program af 10 popsange, afbrudt af en reklame for Den Svenske Sømmåtte, og så kommer de 10 samme sange en gang til. 12 timer i en køre.
Ogsåerdet at hænderne bare arbejder, og der er tid til at tænke, hvis man orker.
Fabelagtig luksus at få løn for ikke at have overordnet ansvar for noget som helst.I går kom jeg i tanke om dengang det var meget vigtigt at lære mig standarddans. Af sted på instituttet, hvor mange andre par havde investeret tid, penge og seriøsitet på den der mellemleder med egen firmabil og udestue-måden. Standarddans er lige så alvorligt som torskegilde eller slidte vinterdæk.
Sådan er jeg slet ikke indrettet. Jeg tror ikke det er muligt for mig at lære noget som helst, hvis synlig glæde er tegn på skidt karakter.
Jeg var et
menneske projekt, dømt til at mislykkes. Selvfølgelig kan jeg danse, men bare ikke koordinere krop synkront med et andet menneske. Det er meget skidt og meget forkert.
Ogsåvardet jeg stod ved båndet og kom i tanke om, at jeg ikke længere er nogens ombygningsprojekt, men at jeg kan grine mig gennem alle de dansetimer, jeg har lyst til. Salsa. Salsa, for helvede da også. Jeg vil lære at danse salsa. Og min lærer skal hedde Rãúl eller Joaquim.
18.01 /10 | 22:46 | 2 har sagt noget
manyPix
